Monthly Archives: april 2009

En Tur i Skærup Zoo

Det er så idag, vil lige tur en tur i Skærup Zoo. Zoo’en er en lille hyggelig e, og det er helt sikkert at det ikke er sidste gang vi besøger den. Den passede lige til os, der er ikke for mange dyr at kigge på, så man bliver træt af det og ungerne ELSKER legepladsen.

Vi startede dagen med rundstykker hjemme. Michelle pakkede tasker og fandt noget tøj frem mens jeg hjalp med at få ungerne klargjort til turen, for vi skulle jo med bus. Vi tog med 216 ca 9.40 og var i Skærup ved landevejen 20 minutter efter, så det er en meget kort tur med bus for så stor en forlystelse. Så gik turen på gåben en hel kilometer fra landevejen, hvor den flinke chauffør smed os af og til Zoo. Ungerne var helt vilde, for det er godt nok meget sjældent at de får lov til at gå på selve vejen.

Vi startede med at kigge på nogle zebraer, heste og andre dyr, indtil vi kom til kiosken, hvor vi betalte for at komme ind. Hyggeligt sted. Det første man så var legepladsen, efterfulgt af geder, aber, fugle og mange andre eksotiske dyr, hvor jeg ikke kan huske nogle af navnene undtagen “Red River Hog”. Ungerne var ikke så interesseret i dyrene, jo lidt, men ikke vildt, for de tænkte hele tiden, hvornår kommer vi til den store legeplads vi så da vi kom ind. Så vi tog en runde rundt, kiggede på dyr og så endte vi ved et bord ved legepladsen. Og tiden gik; lidt middagsmad, cola, juice, is og en skadet Klemens senere, fandt vi så en pony ungeren kunne ride på. Så tog vi hjem.

Klemens kom i klapvognen, Cassandra op på mine skuldre. Efter at Klemens havde spist sine vingummier hørte vi absolut intet til ham, vi erfarede så at han sov, så det fik han lov til. Jeg fik lidt ondt i nakken af at bære på Cassandra, så jeg tog hende ned og hun brokkede sig over at have ondt i lårene fordi hun sad på min nakke. Hun kom atter op til mig, bare foran i armene. Hun lukkede øjnene og på mindre end 2 sekunder sov hun, og hun var ikke til at vække…  Med stadig ca 750 meter (hvilket er meget langt) til landevejen, slæbte vi på Cassandra på skift, altså Michelle og jeg, og kørte vognen.

Så fandt vi en bænk vi kunne sidde på på “Knusernes Mødested” lige overfor Q8 tanken i Skærup. Der ventede vi så, på bussen. Altså bussen. Men en cola og en pose slik senere, som jeg fik meget billigt på Q8 lige overfor, kom mormor sq og hentede os. Hun forstod åbenbart en SMS fra MIchelle om at vi havde en lille time til bussen kom, som at nu skulle hun komme og hente os. Så kom hun i Forden og kørte os hjem. Sikke en dag.

Se billeder fra turen lige her.

Test af hastighed via min 3 mobil

Jeg er sådan for sjov kommet til at tilslutte min mobil til min bærbare, som pt. kører linux i PC Suite mode. Sjovt nok så kom der automatisk en skærm op på skærmen om jeg ville konfigurere en mobil bredbåndsforbindelse. Tjoh, hvorfor ikke, man kan jo lige så godt prøve. Så det gjorde jeg. 3 klik og jeg var online med 3 via mobilen. Hvor nemt kan det lige være? Så har jeg ligeledes lavet en speedtest på forbindelsen. Det skal siges at jeg bor i Fredericia, og jeg har Mi3G som abonnement lige for tiden. Ikke noget fancy mobilt bredbånd eller noget. Ved siden af resultatet fra Hi3G ser du resultatet på min almidelige bredbåndsforbindelse. Heller ikke noget vildt men det er da…