Safari på Windows

Tjah, jeg er lidt af en gadget nørd, især når det går ud på at prøve noget nyt. For ikke så længe siden så jeg en nyhed om at Safari var endnu engang kommet med en ny beta af deres browser, også til windows.

I forhold til den nuværende version 3, så byder 4’eren på en lang række nye funktioner og forbedringer. På javascript-området er Safari 4 op til fire gange hurtigere og skulle også være meget hurtigere end både IE 7 og Firefox 3, hvilket skyldes en ny javascript-motor kaldet Nitro.

Men efter når man er Firefox bruger, og vant til at benytte sig af Greasemonkey samt mange andre ting, som man måske kunne savne i Safari, som adblocking, så er man virkelig på Herrens mark. Man kan nemlig kun få de officielle plugins til browseren, som pt. er:

  • Quicktime player
  • Windows Media player
  • Adobe Flash plugin
  • Real player
  • Java
  • Adobe PDF Reader

Dette er jo lidt skrabet. Man kan jo ikke engang få den indbyggede stavekontrol til at stave dansk. Det er lidt synd at så god og hurtig en browser, der klarer acid testen og er så meget hurtigere er så glemt på Windows platformen.

Jeg håber virkeligt at der er nogle der tager sig sammen og begynder at skrive plugins til Safari på windows så vi kan få gang i denne gode browser. Der findes jo et hav af dem, IE, Opera, Firefox m.fl, men indtil videre har Safari imponeret, dog med de få mangler. Har jeg i øvrigt fortalt at Safari på Windows har nogle mangler 🙂 ?

Quoten er fra Macnation.dk

Skriv et svar