Mini Review: Sony Ericsson X10 Mini Pro

Mens jeg venter på min nye telefon, som gerne skulle dumpe ind imorgen, så vil jeg gerne skrive en lille anmeldelse om den lille Sony Ericsson Xperia X10 Mini Pro. Den er efterhånden lidt gammel, men kan godt stadig anmeldes.  Telefonen har fået mange gode ord med på vejen, selv fra mobilsiden.dk, som plejer at være kritiske.

Nåh, men når man kommer fra en HTC Desire, og skal bruge denne lille mobil i et par dage, så opdager man hurtigt at regnekraft og skærmstørrelse er noget man savner, og ja det er også noget, som betyder noget.

Lad mig starte et sted:

Konstruktion, materialevalg og design – her ligger telefonen i næsten top. Den føles lidt plastikagtig, men den har et godt tastatur og en rigttig god slider. Den buer lidt bagtil, hvilket gør at den ligger godt i hånden.

Operativsystemet – Tjah, den jeg har fået fat i kører med Android 2.1, hvilket nu ikke er så gammelt, men stadig mangler flash-understøttelse, dog har flash ikke været så efterspurgt her, faktisk har det været lidt rart uden alle de reklamer rundt omkring. Den føles nu hurtig nok i dagligdagen, og når man skifter TimeScape UI’en ud med en anden Launcher, som mig LauncherPro, gør det telefonen lidt mere flydende og hurtig. Dagligdagsting som SMS, browser, Twitter, facebook og opkald virker faktisk nemt og hurtigt. Ja, for ikke at glemme det var selve opsætningsguiden meget nem at følge, dog blev synkronisering af kontakter og kalender ikke aktiveret fra start af.

Kamera – Det tager nogle fine billeder, både indenfor og udenfor.

Batteri – Her bliver jeg meget kritisk og meget hård. Mange af de steder som har anmeldt telefonen beretter om 1½ døgns batteritid på denne telefon, jeg har problemer med at få den til at tygge sig igennem en almindelig dag på 16 timer. De 2 første dage kunne jeg ikke engang få den op på 12 timer, men nu med JuiceDefender, som slukker for data og lukker mine programmer ned, som jeg ikke bruger er jeg på 29% siden kl 5.00, dvs 15 timer. Så det er ok. Jeg bruger Twitter og facebook i mine små pauser og så SMS’er jeg rimelig. Idag har jeg også haft BT sat til og har ført 30 minutters BT samtaler, så det er faktisk en rigtig god dag. Jeg må sige at JuiceDefender virker. Men så kommer dommen over batteriet; hvis JuiceDefender ikke fandtes elendigt, nu er det acceptabelt.

Skriv et svar