Tag-arkiv: Newz

Lang tid uden posts

Tjah, jeg synes nu at der går længere og længere tid imellem mine posts her. Sidst der blev skrevet noget, var da jeg postede mine livesets… Det er nu også fedt at få lov til at lege lidt, men det er ikke det samme. Jeg tilbringer meget tid på facebook, hvor jeg nu fortæller meget om hvad der sker i vores liv. Det er lidt nemmere med en lille statusopdatering. Selvfølgelig kunne jeg få facebook status herind, selvfølgelig kunne jeg sætte twitter ting ind, men det er bare ikke det samme, som disse lange meningsløse indlæg, der egentlig ikke fortæller andet end at vi alle 4 har det godt.

Cassandra vores dejlige datter bliver bare større og større. Det er helt vildt. Hun kommer mere og mere sammen med børnehaven, snakker helt vildt meget, hun kan snart synge flere sange end jeg nogensinde vil kunne lære, og ja så cykler hun, godt nok med støttehjul, men hun cykler.

Så er der Klemens, som er blevet stor på meget kort tid. Beslutsom, hurtigtænkende, forstående og stædig. Hæ, han går, løber, taler (vi kan forstå ham), tisser på toilettet (sket en gang, men han kom selv) og slås. Han er også rigtig dejlig.

Så er der os de voksne her i familien. Der er ikke meget der har ændret sig for os. Shh, jeg er begyndt at kigge efter et nyt job…. Jeg skal bevæge mig lidt mere, men jeg kan nu også godt lide at være bussemand. 😛

Det var alt for nu, men kom endelig tilbage.

En lille opdatering

Hvis jeg skal skrive det hele detaljeret vil denne post blive meget lang, og det vil jeg absolut ikke udsætte nogen for. Men kort, siden sidst. Cassandra er begyndt at lege på børnehavens legeplads, Klemens går, Michelle arbejder ved PostDanmark, jeg arbejder som jeg nu plejer. Vi nyder nu også sommeren. Nåh ja, så er vores fakta brændt ned. Men følg med i billederne på zooomr, disse giver et større og bedre overblik over hvad der sker i vores liv…

Håber på at kunne skrive snart igen.

XoDeus.dk flyttet

Så er xodeus.dk flyttet. Der er stadig mindre problemer med siden, dog er tingene ved at falde på plads og de sidste ting er ved at blive ordnet. Jeg er igang med at lede efter et nyt tema til siden og håber på at præsentere det for jer hurtigts muligt…